Manuscript B

MS B
CCCC MS 419 pp 95-112

lar spell:
Leofan men, gecnawað þæt soð is: ðeos woruld is on ofste & hit nealæcð þam ende. & þy hit is on woruld aa swa lencg swa wyrse, & swa /96/ hit sceal nyde ær antecristes tocyme, yfelian swyðe. Understandað eac georne þæt deofol þas ðeode nu fela geara dwelode to swiðe, & þæt lytle getreowða wæron mid mannum, þeah heo wel sprecan. & unrihta to fela rixode on lande, & næs a fela manna þe hogade ymbe þa bote swa georne swa man sceolde, ac daeghwamlice man ehte yfel æfter oðrum, & unriht rærde, & unlaga manege ealles to wide geond ealle þas ðeode.

And we eac forðam habbað fela byrsta & /97/ bismra gebiden, & gif we ænige bote gebiden scylen þonne mote we þæs to Gode geearnian bet þonne we ær þyssan dydan. Forðam mid miclum earnungan we geearnedan þa yrmða þe us on sittað, & mid swiðe micelan earnungan we ða bote motan æt Gode geræcan, gif hit sceal heonanforð godiende weorðan. La hwæt, we witan full georne þæt to miclan bryce sceal micel bot nyde, & to miclan bryne wæter unlytel, gif man þæt fyr sceal to ahte acwencan. And /98/ mycel is neodþearf manna gehwylcum þæt he Godes lage gyme heonanforð georne, and Godes gerihta mid rihte gelæste. On hæðenum þeodum ne dear man forhealdan lytel ne micel þæs ðe gelagod is to gedwolgoda weorðunga; & we forhealdað Godes gerihta æghwær ealles to gelome. & ne dear man gewanian on hæðenum þeodum, inne ne ute, ænig þara þinga þe gedwolgodan gebroht bið & to lacum betæht bið. & we habbað Godes hus, inne & ute, clæne berypte /99/ ælcra gerisena, & Godes þeowas syndan mæðe & munde gewelhwær bedælde. & gedwolgoda þenan ne dear man misbeodan on ænige wisan mid hæðenum leodum, swa swa man Godes þeowan nu deð to wide, þær Cristene sceoldan Godes lage healdan.

Ac soð is þæt ic secge: Godes gerihta wanedon nu lange, & folclage wyrsedan ealles to swiðe. & halignessa syndan to griðlease wide, & Godes hus syndon to clæne berypte ealdra gerihta & innan bestrypte ælcra gerisna. & God- /100/ -cunde hadas wæron nu lange swiðe forsawene. & widewan fornydde on unriht to ceorle & to manige foryrmde; & earme men beswicene & hreowlice besyrwde, ge æt freme ge æt fostre, ge æt feo ge æt feore, ealles to gelome, & ut of þyssan earde wide gesealde swyðe unforworhte fremdan to gewealde; & cradolcild geðeowade þurh wælhreowe unlage, forlytlere þeofðe. & freoriht fornumene, & þrælriht genyrwde & ælmesriht gewanode. & hrædest is /101/ to cweðenne, Godes lage laðe & lare forsawene; & þæs we habbað ealle þurh Godes yrre bysmor gelome, gecnawe se ðe cunne. And se byrst wyrð gemæne þeh man swa ne wene ealre þyssere ðeode butan God byrge.

Forðam hit is on us eallum swutol & gesene þæt we ær þyssan oftor bræcon þonne we bettan, & þy is þisse þeode fela onsæge. Ne dohte hit nu lange inne ne ute, ac wæs here & hunger, bryne & blodgyte on gewelhwylcan ende oft & gelome. And us stalu & /102/ cwalu, stric & steorfa, orfcwealm & uncoðu, hol & hete & rypera reaflac derede swiðe þearle. & us ungylda swyðe gedrehtan, & us unwederec foroft weoldan unwæstma; forðam on þysan earde wæs, swa hit þyncan mæg, nu fela geara unrihta fela & tealte getreowða æghwær mid mannum. Ne bearh nu foroft gesib gesibban þe ma þe fremdan, ne fæder his suna, ne hwilum bearn his agenum fæder, ne broðer oðrum. Ne ure ænig his lif ne fadode swa swa he sceolde, ne ge- /103/-hadode regollice ne læwede lahlice. Ne ænig wið oðerne getreowlice ne þohte swa rihte swa he sceolde, ac mæst ælc swicode & oþrum derede wordes & dæde; & huru unrihtlice mæst ælc oðerne æftan heaweð mid sceandlican onscytan -- do mare gif he mæge.

Forðam syn on lande ungetreowða micle for Gode & for worulde, & eac her syn on earde on mistlice wisan hlafordswican manige. And ealra mæst hlafordswica se bið on worulde þæt man his hlafordes sawle /104/ beswice. And ful micel hlafordswica se bið on worulde, þæt man his hlaford on life beswice, oððon of lande lifigende drife, & ægðer is geworden on þyssan earde: Eadweard man forrædde, & syððan acwealde, & æfter þam forbærnde, and Æþelred man dræfde ut of his earde. & godsibbas & godbearn, to fela man forspilde wide geond þas ðeode. And ealles to manege haligestowa wide forwurdan þurh þæt þe man sume men ær ðam gelogode swa manna ne sceolde, gif man on /105/ Godes griðe mæðe witan wolde.

And cristenes folces to fela man gesealde ut of þyssan earde, nu ealle hwile, & eall þæt is Gode lað, gelyfe se ðe wille. Eac we witan ful georne hwær seo yrmð gewearð þæt fæder gesealde bearn wið weorðe, & bearn his moder, & broðer oðerne fremdum to gewealde. & eall þæt syndon micle & egeslice dæda, understande se ðe wille. And gyt hit is mare & eac menigfealdre þæt dereð þissere þeode: manige synd forsworene & swiðe /106/ forlogene & wedd synd to brocene oft & gelome, & þæt is gesyne on þisse þeode þæt us Godes yrre hetelice on sitt, gecnawe se ðe cunne.

Nis eac nan wundor þeah us mislimpe: forðam we witan ful georne þæt nu fela geara men na ne rohton, foroft, hwæt hy worhtan, wordes oððe dæde; eac wearð þes þeodscipe, swa hit þyncan mæg, swyðe forsyngod þurh menigefealde synna & þurh fela misdæda: ðurh morðdæda & þurh mandæda, þurh gitsunga & þurh gifernessa, þurh stala & /107/ þurh strudunga, þurh mansylene & þurh hæþene unsida, þurh swicdomas & þurh searocræftas, þurh lahbrucas & þurh æswicas, þurh mæghræsas & þurh manslihtas, þurh hadbricas & þurh æwbricas, þurh siblegeru & þurh mistlice forligeru. & eac syndon wide, swa we ær cwædon, þurh aðbricas & þurh wedbrycas, & þurh mistlice leasunga forloren, & forlogen ma þonne sceolde; & freolsbrycas & fæstenbrycas wide geworhte oft & gelome. And eac her synd on earde Godes /108/ wiðersacan, & cirichatan hetole, & leodhatan grimme ealles to manege, & oferhogan wide godcundra rihtlaga & cristenra þeawa, & hocorwyrde dysige æghwær on þeode oftost on þa þing þe swiðost to Godes lage gebyriað mid rihte. And þy is nu geworden wide & side to ful yfelan gewunan þæt men sceamað for godandædan swyðor þonne for yfelan dædæn; forþam to oft man mid hocere gode dæda hyrweð & godfylrhte lehtreð ealles to swiðe, & swiðost man tæleð & mid olle gegreteð /109/ ealles to gelome þa ðe riht lufiað & Godes ege habbað be ænigum dæle. And þurh þæt þe man swa deð þæt eal man, hyrweð þæt man sceolde herian & to forð laðeð þæt man sceolde lufian. Þurh þæt man gebringeð ealles to manige on yfelum geþance & on undæde, swa þæt hy ne sceamað na þeh hy syngian swiðe & wið God sylfne forwyrcan hy mid ealle. Ac for idelan onscytan. Hy sceamað þæt hy betan heora misdæda [& synna], swa swa bec tæcan, gelice þam dwæsan þe for heora wrytan /110/ lewe nellað beorgan ær hy na ne magon, þeh hy all willan.

Ac la, on Godes naman, utan don swa us neod is, beorgan us sylfum swa we geornost magon, þe læs we ætgædere ealle forweorðan.

And utan don swa us þearf is, gebugan to rihte & be sumum dæle unriht forlætan, & betan swiðe georne þæt we ær bræcon; and utan God lufian & Godes laga fylian, & gelæstan swiðe georne þæt þæt we behetan þa we fulluht underfengon, oððon þa þe æt fulluhte /111/ ure foresprecan wæron; and utan word & weorc rihtlice fadian, & ure in geþanc clænsian georne, & að & wedd wærlice healdan, & sume getreowða habban us betweonan butan uncræftan. And utan gelome understandan þone miclan Dom þe we ealle to sceolan, & beorgan us georne wið þone weallendan bryne helle wites, & geearnian us þa mærða & þa myrhða þe God hæfð gegearwod þam þe his willan on worulde gewyrcað. Him simble sy lof & wuldor /112/ in ealra worulda worulda butan ende: A D--C M D-